Coraline derefter

Coraline vågnede den næste morgen og kiggede hen på hendes skoleuniform som lå klar på stolen. Så gik hun hen til stolen tog tøjet og lagde det hen på sengen og begyndte at tage det på. da Coraline havde taget tøjet på gik hun ud i køkkenet og fik morgenmad af hendes mor og som altid sad hendes far inde på hans kontor. Coraline gik ind og sagde godmorgen og et stykke tid efter kaldte hendes mor på hende for nu skulle hun altså i skole. Den dag fuldte Coraline ikke rigtig med i timerne for hun sad i hendes helt egen verden. Hun tænkte på de tre børn og på hånden nede i brønden hvad nu hvis den kunne komme op selvom hun havde dækket brønden til. Det var stort set det hendes da gik med bare side der og tænke. Da Coraline kom hjem fra skole gik hun som det første ud til brønden og kiggede for at se om der var sket noget hun kunne hører en kradsen under brædderne det var den andens mors hånd det var hun sikker på. En af brædderne begyndte stille at bevæge sig lidt og nu begyndte Coraline at kunne se nogle røde spidse negle. Coraline begyndte at gå i panik og det første hun tænkte var løb men hånden kunne umuligt flytte brædderne nok til at kunne kommer ud  den ville give op til sidst. Coraline skyndte sig tilbage til huset og spurgte sin mor om de havde noget tungt eller noget stort som kunne dække et stort hul Coralines mor blev ved med at spørge ind til det store hul men Coraline sagde ingenting. Til sidst fandt hendes mor en stor plade med nogle mønstre på Coraline sagde tak og skyndte sige så hurtigt hun kunne at tage det ud til brønden. Da Coraline kom var hånden næsten ude og Coraline kunne ikke forstår hvordan den kunne gøre det helt selv. Men pludselig var hånden ude af brønden og den begyndte at løbe væk med nøglen på sig. Coraline gik helt i stå hun kunne ikke forstå hvordan det kunne gå så hurtigt så kom hun i tanke om at hun måske skulle løbe efter hånden eller nå hjem før den gjorde. Hun begyndte at løbe og da hun nåede hjem så hun lige noget af hånden løbe ind af døren til huset nu skulle det gå stærkt tænkte Coraline. Coraline skyndte sig ind til sin far og spørge om de havde et bur og som altid svarede han jeg arbejder. Hvorfor spurgte hun ikke bare sin mor fra starten af det havde gået meget hurtigere hun løb ud til hendes mor og spurgte Coralines mor spurgte hvor stort det skulle være. Og da Coraline så svarede på størrelse med din hånd blev hendes ansigt helt forskrækket Coralines mor spurgte hvad skal du dog bruge det til men Coraline svarede bare at det kunne være ligemeget men hun skulle altså bruge det og det skulle være lige nu det gælder om liv eller død. Hendes mor fandt endelig et bur og Coraline skyndte sig hen til døren som førte ind til den anden mors verden den anden mors hånd var igang med at låse døren op da den så Coraline komme løbene ind med et bur på størrelse med den. Nu flygtede den ud af døren til haven og hen til tennisbanen Coraline løb efter den så hurtigt hun kunne. Da hun kom ud på tennisbanen så hun hånden nogle få meter foran hende med nøglen rundt om sig. Coraline vidste ikke hvad hun skulle gøre for at fange den forpulede hånd og få den ind i buret men pludselig fik hun en ide. Hvad nu hvis hun bare lod som om hun var ligeglad og bare vendte om og gik tilbage så kunne det være at hånden fulgte efter hende efter noget tid begyndte Coraline at gå tilbage mod huset Som om hun var ligeglad men den hånd så begyndte hun at løbe for så kunne hun måske lige nå hjem før hånden så kunne hun Nemlig lige nå at stille buret bag døren så når hånden løb ind af døren løb den lige ind i buret istedet.